Stolen ved havet

9. februar 2020 Stolen   Der var nu gået mange år siden sidst, så mange år siden at den stol, han havde siddet på, nu var sat i depot. Det var først for nylig, jeg havde lagt mærke til den under min oprydning i vores fælles depot, at jeg havde stået foran stolen, og så kunne jeg lige med et se ham foran sig. Det var en gammel antik stol, men der var på et tidspunkt gået noget i stykker på stolen og så var den kommet på depot. Der var noget galt med stolens ene ben, og for folk, der ikke kendte den skavank, var stolen blevet farlig at sidde på. Men nu sad han foran mig på stolen, og jeg ville advare ham om faren ved stolen, som jo ikke var som dengang, han havde siddet der for længe siden. Han var høj, mager og havde et meget blegt ansigt med det lange sorte hår hængende ned ved begge sider af hovedet. På en måde lignede han en strandvasker, men han havde stadig sine lange nikotinfarvede fingre. ”Du har vel ikke en smøg?” spurgte han. Ærligt talt fandt jeg det ret besynderligt, at det s